Sikkerhedsaktion på opvaskemaskiner
Danmark, FO, GL

Svar på ofte stillede spørgsmål

Tilbage

Hvordan ved jeg, om min opvaskemaskine er omfattet?##

Et lille antal opvaskemaskiner af mærkerne Bosch og Siemens er omfattet af sikkerhedsaktionen. De omfattede opvaskemaskiner kan identificeres ved at sammenholde varemærket, E-nr., FD-nr. og serienummeret. Disse informationer indtastes på vores hjemmeside www.opvaskaktion.dk og du får svar med det samme om opvaskemaskinen er blandt de omfattede modeller. Varemærket står foran på opvaskemaskinens betjeningspanel, eller på fuldt integrerbare opvaskemaskiner, indvendigt på dørpanel. E-nr., FD-nr. og serienummer er enten indgraveret øverst eller ses på en mærkat på den indvendige side af dørpanelet i venstre side. Du er også velkommen til at ringe til vores kundeservice på (+45) 44898810.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg finder ud af, at min opvaskemaskine hører til blandt de omfattede modeller?

Du har gjort det helt rigtige ved at kontakte os direkte. Vi kan tilbyde dig at bestille et gratis servicebesøg hjemme hos dig selv, som udbedrer problemet helt, I mellemtiden anbefaler vi, som en forebyggende foranstaltning, at du kun bruger opvaskemaskinen under opsyn.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg bemærker, at der kommer røg ud af min opvaskemaskine?

Opvaskemaskinen kan i meget sjældne tilfælde udgøre en potentiel risiko for brand. Hvis du opdager røg eller en gnist i nærheden af panelet eller knapperne på opvaskemaskinen, skal du slukke den omgående. Tænd/sluk-knappen er placeret let tilgængeligt i venstre side af opvaskemaskinens betjeningspanel.

Hvis det af en eller anden grund ikke er muligt at slukke for opvaskemaskinen, skal du afbryde kredsløbet manuelt i sikringsskabet. Hvis du ikke er helt sikker på, hvilket af kredsløbene du skal afbryde, skal du slå hovedafbryderen fra. Brug ikke opvaskemaskinen igen.

Selvom det er yderst usandsynligt at denne situation opstår, beder vi dig, hvis den opstår, straks at kontakte vores kundeservice gratis på (+45) 44898810.

Det bekymrer mig. Hvad skal jeg gøre, hvis min opvaskemaskine begynder at brænde?

Opvaskemaskinen kan i meget sjældne tilfælde udgøre en potentiel risiko for brand. Men hvis du har mistanke om, at opvaskemaskinen brænder, skal du slå hovedafbryderen fra og få dig selv og din familie ud af huset. Som ved enhver anden potentiel brand skal du ringe til 112.

Og når du har mulighed for at ringe, bedes du kontakte vores kundeservice, der noterer alle dine oplysninger. Vi videresender oplysningerne internt og vender tilbage til dig så hurtigt som muligt for at gennemgå, hvad der skal ske efterfølgende. Hvis du har mistanke om, at din opvaskemaskine er fejlbehæftet eller hvis den giver dig grund til bekymring, beder vi dig undlade at bruge opvaskemaskinen.

Kan jeg fortsætte med at bruge opvaskemaskinen, mens jeg venter på en tekniker?

Vi anbefaler, at du ikke anvender opvaskemaskinen uden opsyn, indtil vi kan sende en tekniker ud for at udføre reparationen. Vi forstår godt, at det kan være besværligt, men vi vil gerne være 100 % sikre på, at opvaskemaskinen er sikker at bruge.

Hvor længe skal jeg vente på, at der kommer en tekniker ud?

BSH Hvidevarer, der er ansvarlige for Bosch og, Siemens hvidevarer i Danmark, er i færd med at behandle alle registrerede reparationsanmodninger og sender en tekniker ud så hurtigt som muligt.

Hvor lang tid tager reparationsbesøget?

Reparationen af kontrolpanelet er ganske enkel og bør kunne gøres på under en time med minimal forstyrrelse for dig.

Hvad koster reparationen?

Reparationen er gratis.

Kan jeg eller en uafhængig tekniker afhjælpe problemet?

Nej. Reparationen af kontrolpanelet skal udføres af en servicetekniker, der er uddannet af Bosch og, Siemens. Reparationen udbedrer fejlen helt.

Kun hvis reparationen udføres af serviceteknikere, der er uddannet hos Bosch og, Siemens, kan vi garantere, at reparationen udføres i henhold til vores standarder, og at det er sikkert at bruge opvaskemaskinen.

Har en eventuel serviceaftale eller købt forsikring på opvaskemaskinen indflydelse på de skridt, jeg skal tage?

Nej, det har den ikke.

Hvornår skal reparationsbesøget senest aftales?

Sikkerhedsaktionen er en løbende aktion, og reparationen, der udføres af Bosch og, Siemens, tilbydes så længe forbrugerne efterspørger og har brug for det, såfremt deres opvaskemaskine er en af de omfattede modeller.

Jeg har ikke købt min opvaskemaskine direkte hos en forhandler, men på anden måde (f.eks. online).

Uanset hvordan du har købt din opvaskemaskine, sørger vi for gratis reparation, hvis der er tale om en af de omfattede modeller i sikkerhedsaktionen.

Betyder det, at opvaskemaskiner fra Bosch og, Siemens ikke er så sikre, som I tidligere har påstået?

Bestemt ikke. Bosch og, Siemens sætter en ære i at leve op til de højeste sikkerhedsstandarder og at producere hvidevarer af førsteklasses kvalitet med uovertruffen driftssikkerhed. Det er også årsagen til, at vi har iværksat denne sikkerhedsaktion. Vi er overbevist om , at kun er et meget lille antal opvaskemaskiner, som er produceret mellem 1999 og 2005, er omfattet af sikkerhedsaktionen.

Hvorfor udskifter I ikke de omfattede opvaskemaskiner?

Der vil intet formål være med at udskifte en fuldt funktionsdygtig maskine, som med en enkel reparation kan fungere godt i mange år endnu.

Min opvaskemaskine er ikke omfattet, men har en fejl. Kan jeg aftale tid med en tekniker?

Sikkerhedsaktionen er en forebyggende sikkerhedsforanstaltning, som udelukkende er rettet imod de omfattede opvaskemaskiner. Hvis din opvaskemaskine ikke er omfattet, men har en fejl, bedes du kontakte vores kundeservice på (+45) 44898985.

Hvis du har yderligere spørgsmål, kan du ringe til os på telefon (+45) 44898810.

Tilbage